Sidste nyt:

12.03.2024:

En glædelig nyhed:

Skærtorsdag, den 28. marts 2024 åbner Hørhuset i Lønstrup - som altid! Det nye er, at det bliver på en ny adresse i Lønstrup, og med en ny indehaver, tekstilkunstner Sofie Morild. Sofie er 33 år, født og opvokset i Lønstrup.

Åbningsreception på Strandvejen 43b, Skærtorsdag, den 28. 3. kl. 14-17. Alle er velkomne, og der serveres et glas bobler og lidt sødt til ganen!

Jeg siger tak for mange gode år "i hørrens tjeneste" og ønsker Sofie held og lykke med at bære stafetten videre!!

 

18.05.2023:

Nyheder fra Klässbols:

Badehåndklæder REGNBÅGE (glatvævet )                                                 &                               SIGNE (vaffelvævet)



                                                                                                    100% hør, fås i flere farver


 

10.05.2023:

Nyhed !

HANK

glasstykke/viskestykke
100% hør

Design: Kristina Stark
Farver: natur, sort og hvid

   


 

19.03.2023:

 

03.03.2023:

Sæsonåbning 2023 nærmer sig:

Skærtorsdag, den 6. april kl. 11.00 åbnes dørene for endnu en sæson,

og samtidig markeres Hørhusets 20-års jubilæum!


Kig indenfor i løbet af dagen - der er bobler og lidt sødt til alle!

Åbningstider i påsken:
Skærtorsdag til og med 2. Påskedag 11.00 - 17.00.


 


04.12.2022:

I forbindelse med den traditionelle Juleweekend i Lønstrup lørdag, den 10. og søndag, den 11. december 

er der JULESALG I HØRHUSET med en lang række meget gode tilbud. Bla.a. er et udvalg af Klässbols duge helt ekstraordinært nedsat med 50 %!! Kig indenfor (åbent 11 - 16).

23.02.2022:

Spændende nyhed undervejs! Vises i Hørhuset til påske. Tag et smugkig her: https://www.klassbols.se/lars-nilsson-klover-collection/

 

I Jyllands Posten (Bolig) søndag, den 20.2.

 

03.12.2021:

Hørsengelinned fra ORDINARY THINGS

     
Sengesæt bestående af dyne- og hovedpudebetræk. Desuden lagner og løse pudebetræk. 6 farver.
     

Hørren er øko-tex certificeret og dyrket i Europa. Læs mere

 

 

21.06.2021:

LAGERSALG   - 50 %

Torsdag, den 24. og fredag, den 25. afholdes LAGERSALG i pavillonen uden for butikken.Der er blevet ryddet op på lageret, og derfor sælges en række frasorterede varer (dametøj, herreskjorter, enkelte løbere og viskestykker m.m.) til halv pris! Kig forbi og gør en god handel!

03.04.2021:

I tøjafdelingen er der spændende nyheder til både damer og herrer fra Linen by Krebs. 

 
’Kamma’ kjole er ny ’Emma’ tunika – nu også i marine
 


26.03.2021:

Butik Hørhuset åbner for en ny sæson Skærtorsdag, den 1. april kl. 11.00

Klässbols indledte i 2018 et spændende samarbejde med den kendte danske væver og designer, Hanne Vedel, og det første resultat var serien BLÅ, bestående af løbere, dækkeservietter og mundservietter. Derefter kom endnu en serie designet af Hanne Vedel: løberne ’Anne’, ’Line’ og ’Marie’, med servietterne ’Hanne’, samt viskestykker i det samme design som løberne, blot med hvid bundfarve (trend) i stedet for sand. Efter at have solgt Hanne Vedel løbere/servietter i et par år med stor succes, bliver viskestykkerne nu præsenteret som forårets nyhed i Hørhuset.

 

 
Visketykkerne ’Anne’, ’Line’ og ’Marie’ fås i 5 farver: blå, gul, lime, tegl og sort
 

 

19.03.20:

Butik Hørhuset skulle efter planen have holdt sæsonåbning Skærtorsdag, men p.g.a. den aktuelle situation (Corona) er alt uvist!! Jeg melder ud, når jeg ved noget om, hvornår jeg kan åbne!

MEN HUSK: MAN KAN ALTID FÅ SENDT VARERNE! SKRIV/RING OG BESTIL - SÅ SENDER JEG SÅ HURTIGT; SOM MULIGT!

klassbols@mail.dk eller 30 58 61 03

 

08.10.2019: 

Nyhed fra Klässbols: Karklud/altmuligklud i vaffelvævet hør - snart på hylderne i Hørhuset. Velegnet som karklud, vaskeklud, støvklud, serviet, i brødkurven osv. osv. Fås i 10 flotte farver. Pris: 99,00 kr.

En fin, lille værtindegave til den miljøbevidste!

Karklude i hør

 

   

 

 

12.08.2019:

Nyhed fra Klässbols: Viskestykkerne Haga og Säter, design Jennie Adén. Pris: 215,00 kr.

HAGA jeansblå

viskestykke / håndklæde
100 % hør
Design Jennie Adén

Pris: 215.00 kr.               
 

 

se her

   
   

SÄTER sort

viskestykke / håndklæde
100 % hør
Design Jennie Adén                   

Pris: 215,00 kr.                

 

se her

   
   

 

 

08.04.2019:

Skærtorsdag, den 18. april præsenteres et nyt, spændende design i Hørhuset, ligesom der vises eksempler på kommende produkter. Vil du vide mere? Klik på nedenstående link og se en lille video om fremstillingen af serien "Blå":

/UserFiles/Hoerhuset_film.mp4

 

23.03.2019:

Skærtorsdag, den 18. april kommer der spændende besøg i Hørhuset. Nysgerrig? Klik på nedenstående link!

 /UserFiles/Besoeg_Butik_Hoerhuset_i_paasken.pdf 

 

22.03.2019:

Lidt kunde-info til dem, der gik forgæves: 

Den populære, flydende hørsæbe er igen på lager! Det forlød ellers, at der ikke ville blive produceret mere, MEN efterspørgslen var for stor!!

13.03.2019:

Butik Hørhuset starter sin 17. sæson

lørdag, den 13. april 2019 kl. 11.00

Skærtorsdag, den 18. april kommer der spændende besøg i Hørhuset: Den kendte, danske væver Hanne Vedel og Dick Johansson, Klässbols Linneväveri. De to vil sammen fortælle om et enestående, fælles projekt. Mere herom senere...

 

 29.10.2018:

Gåsöga-serien i de nye farver

 

27.09.2018:

På det nyligt overståede Formex i Stockholm kunne Klässbols præsentere endnu flere produkter i de nye farver - se et par eksempler nedenfor:

Gåsöga-serien fås nu i yderligere 5 farver, som f.eks. teglfarvet.

 

Ny serviet-serie "Satin" fås i 15 forskellige farver, der matcher mange af dugene!

Kig ind i Hørhuset og se mange flere eksempler!

 

 

 

16.04.2018:

Se søndagens artikel i Nordjyske Bo Godt her: /UserFiles/file/Bo_Godt_2018-04-15.pdf

 

 

 

 

21.03.2018:

15 ÅR MED HØR I LØNSTRUP

Butik Hørhuset fejrer i påsken sin 15-års fødselsdag. Kig indenfor - der er åbent alle påskedage fra 11 - 17

 

 

06.03.2018: 

Butik Hørhuset åbner sæson 2018 Skærtorsdag, den 29.03. kl. 11.00, 

og der er er kaffe på kanden hele påsken!

Hørhuset har åbent alle påskedage fra kl. 11 til 17, og jeg glæder mig til at se jer!

 

01.03.2018:

Klässbols pressemeddelelse:

Klässbols nye farveverden - en levende kulturarv rustes til fremtiden

En helt ny farveverden har gennem nogen tid været undervejs hos det svenske hørvæveri Klässbols Linneväveri, hvor man i et tæt samarbejde med designeren Lena Bergström har gennemgået Klässbols "skatkammer" af mønstre, fra væveriets start i 1920 og frem til i dag. Fælles for dem alle, uanset tidsepoke, er den høje kvalitet, den store håndværksmæssige kunnen hos væveren og væveriets omsorg for materialet.

Med sin store satsning har væveriet  - med blikket tydeligt rettet mod fremtiden - villet skabe et farvebibliotek, hvorfra der kan hentes farver til fremtidige opgaver. Samtidig bliver flere af de eksisterende designs relanceret i de nye farver, således at man med varsom hånd forener nutid og tradition.

"Paletten bygger på en farvebasis med tilhørende accenter. Farvers aktualitet ændres over tid, så accentfarverne vil variere, men basen bestå", udtaler Lena Bergström.

Dette omfattende arbejde sker for at give væveriet mulighed for at kunne tilbyde svensk håndværkstradition langt ind i fremtiden. Det store farvearbejde har ikke kun resulteret i et nyt farvebibliotek, men også i to nye produktserier:

Pudeserien "Demi", hvor de to siders forskellige væveteknikker varierer tekstilets udtryk, og gardinserien "Trecolore", hvor den samme farve i tre forskellige valører giver et yderst spændende farvespektrum. Begge "taknemmelige" produkter, hvor farvevalget i høj grad kan forandre udtrykket i et rum.

 

20.05.2017:

Lidt kunde-info til dem, der gik forgæves: Den populære, flydende hørsæbe er igen på lager!

 

 

 

6.04.2017:

Så er der kun en uge, til butikken åbner igen:

Butik Hørhuset åbner for sæson 2017 Skærtorsdag, den 13. april kl. 11. Der er kaffe på kanden!  

Kom og se dette års nyhed fra Klässbols Linneväveri: dugen 'Fru Embla' i en ny udgave! Samtidig præsenteres et nyt design i Hørhusets egen serie af unika-tasker, syet af Klässbols møbelstofserie Norrland.

Butikken bugner med masser af andre spændende nyheder: sengetøj, nye designs i dametøj, herreskjorter, masser af flotte tørklæder osv. osv.

Åbningstider i påsken: torsdag-lørdag 11-17. Søndag 11-16. Mandag lukket. 

 

 

3.01.2017:

Butik Hørhuset holder VINTERLUKKET

Butikken holder p.t. vinterlukket, men det er stadig muligt at handle i Hørhuset! Ring/send en mail og bestil, så sender jeg indenfor et par dage, hvis varen er på lager! Da jeg er i Hørhuset ca. en gang om ugen for at pakke og sende, er det også muligt at lave en aftale, så vi kan mødes i butikken!

                      ------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

8.12.2016:

Kig indenfor i Hørhuset i weekenden - der er kaffe på kanden!

 

 

25.11.2016:

Lørdag, den 3. og søndag, den 4 december afholder Arkitektskolen i Aarhus det årlige julemarked, hvor studerende og afgængere præsenterer alle former for kreative julegaver.  
Se:  http://aarch.dk/info/updates/events/arkitektskolens-julemarked-2016/

I den forbindelse præsenteres Klässbols prisbelønnede møbelstofserie Norrland, designet af Lena Bergström, på en ny og spændende måde. Trine Kammer, arkitekt MAA, præsenterer på årets julemarked en kollektion af tekstile emner til køkkenet, syet i det prisbelønnede møbelstof.

Trines kollektion består af thehætter, moccahatte, grydelapper, forklæder, indkøbsnet og dækkeservietter - i et stramt og enkelt design.

Se et par eksempler nedenfor:

Følg Trine på  https://dk.linkedin.com/in/trine-kammer-5b259611

Du er velkommen til at kontakte Trine selv på telefon 86 16 46 26 eller

mail: trinekammer@stofanet.dk

Ligeledes må du gerne kontakte mig her i Hørhuset.

 

 

01.08.2016:

 

De  sidste par år har jeg solgt masser af karklude i 100% hør, men nu er salget nærmest eksploderet... 

 

Årsag? Denne lille artikel i Nordjyske Bo Godt forrige søndag:

 

Her ser du et eksemplar af de nye tasker i Hørhuset:

12.07.2016

Nyhed i Butik Hørhuset

Tasker syet af Klässbols møbelstofserie NORRLAND - prisbelønnet design af Lena Bergström, Stockholm.

De unikke tasker er resultatet af et samarbejde mellem designeren Sofie Hemmert-Lund og Else Marie Overgaard, Hørhuset.

Taskerne, der er syet på Sofies værksted i Dronninglund,
sælges kun i Butik Hørhuset i Lønstrup.

Kom og se de første eksemplarer på lørdag, den 16. juli,
hvor Sofie vil være til stede i butikken fra kl. 15 - 16.

Der serveres en lille forfriskning!

 

6.7.2016:

Så kom de længe ventede herreskjorter i 100 % hør endelig på lager igen!! De meget lækre skjorter med naturknapper er fra HAUGLAND og fås i 3 farver: natur, hvid og sort med hhv. almindelig krave og kinakrave.
Pris kortærmede: 799,00 kr. Langærmede: 995,00 kr. 

 

19.3.2016:

I sidste søndags udgave af JP Bolig kunne man læse følgende artikel om Klässbols prisvindende design GÅSÖGA samt historien om Hørhuset.

Gik du glip af den? Så klik på dette link:   /UserFiles/hoerhuset.pdf

 

10.3.2016:

Hørhuset åbner for sæson 2016 

Skærtorsdag, den 24. marts kl. 11 - kaffe på kanden hele dagen!

Derefter åbent alle påskedagene kl. 11-17.

Jeg glæder mig til at se såvel "gamle" som nye kunder!

 

5.3.2016:

Fornylig modtog Klässbols Linneväveri igen en fornem designpris! Ved ELLE Decoration Design Awards i Stockholm modtog væveriet prisen

Årets tekstil 2016

for kollektionen GÅSÖGA, designet af Margot Barolo & Ulrika Mårtensson

Kollektionen, der består af duge, servietter, løbere, dækkeservietter, viskestykker og puder, fås i 7 farver og har siden den kom frem sidste år, været en stor salgssucces i Hørhuset!

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

20.12.2015:

I dag er sidste åbningsdag inden jul! Samtidig lukker jeg ned for vinteren og holder VINTERLUKKET INDTIL PÅSKE. Det er dog stadig muligt at handle i Hørhuset: Skriv til  klassbols@mail.dk eller ring til 30 58 61 03 og bestil, så sender jeg varerne! Jeg kører til Hørhuset og pakker/sender varer ca. en gang om ugen, så det vil også være muligt at aftale en tid, hvor vi kan mødes i butikken!

GOD JUL & GODT NYTÅR TIL ALLE!!

 

9.12.2015:

Jeg har for tiden lånt årets absolutte bestseller, GÅSÖGA-dugen, ud til keramiker Dorte Visby, Lønstrup, som viser den i sin flotte udstilling - selvfølgelig dækket med sine egne, flotte krus og tallerkner. Se selv:

 

 

 

 

28.10.2015:

Godt hjemme igen efter en spændende og yderst inspirerende tur til hovedstaden! Rejseudstillingen VAGABOND i Øksnehallen var igen i år en stor succes, med et besøgstal på 16.340! Det var en kærkommen lejlighed til at møde en masse nye mennesker og fortælle dem om de smukke hørtekstiler fra Klässbols Linneväveri og om det danske agentur: Butik Hørhuset i Lønstrup.
På billedet står jeg sammen med Andreas Johansson, administrerende direktør og 4. generation Johansson på Klässbols Linneväveri Vi stiller op igen i 2016, så reserver weekenden 22.-23. oktober til en spændende oplevelse!

                                           

12.10.2015:

Kom og hils på Else Marie fra Butik Hørhuset i weekenden 17.-18. oktober (sidste weekend i efterårsferien)

på rejseudstillingen VAGABOND i Øksnehallen på Halmtorvet i København lørdag og søndag kl. 10-17 

Värmland har igen i år en stand på den store messe for kvalitetsrejser, og som største  turistattraktion i området er Klässbols Linneväveri repræsenteret på messen, hvor der vises et udvalg af væveriets eksklusive hørtekstiler.

 

1.10.20015:

Den gode historie - Lønstrup:

HØR OM HØR I HØRHUSET

onsdag i efterårsferien, den 14. oktober kl. 15.00 i Hørhuset, Rubjergvej 14, Lønstrup

Else Marie fra Butik Hørhuset fortæller om hør - et fantastisk naturmateriale, der har været kendt siden stenalderen, og som i disse år oplever en renæssance pga. dets skønhed og holdbarhed.
Under en rundvisning i butikken kan man se de mange forskellige former for hør i såvel klassisk som moderne design.
Der serveres en lille forfriskning. Tilmelding ikke nødvendig.   

 

25. april 2015:

Fra 27.-30. april er jeg på besøg på Klässbols Linneväveri i Sverige. Butik Hørhuset holder derfor lukket torsdag, den 30. april.

 

7. marts 2015:

Butik Hørhuset slår dørene op til sæson 2015

Skærtorsdag, den 2. april kl. 11

Samtidig præsenteres Klässbols Linneväveris nyhed, GÅSÖGA-serien, der består af duge, løbere, dækkeservietter og puder, alt i 100 % hør. Serien er designet af Margot Barolo & Ulrika Mårtensson og fås i mange farver.

Der er åbent hele påsken kl. 11-17.

 

5. oktober 2014:

Onsdag, den 15. oktober (i efterårsferien): HØR OM HØR I HØRHUSET kl. 15-16. Se mere under "Den gode historie" på www.loenstrup.dk

 

12. marts 2014:

Reserver onsdag, den 9. april til MAD & MODE på Galleri Munken i Løkken  -  Butik Hørhuset viser tøj fra HAUGLAND. Se mere på www.gallerimunken.dk

7. marts 2014:  

Butik Hørhuset får besøg af den svenske designer Lena Bergström (se www.lenabergstrom.se), når butikken den 12. april åbner i nye lokaler på Rubjergvej 14. Her vil hun sammen med Dick Johansson, Klässbols Linneväveri, præsentere sine seneste designs for væveriet: Badekollektionen BADA. Nærmere oplysninger senere!

28. november 2013:

JULESTUE I HØRHUSET lørdag og søndag, den 7. & 8. december kl. 11 - 17. Besøg af smykkekunstner Nynne Kegel, som viser et udvalg af sine smykker og fortæller om fremstillingen. Bordene er dækket op til jul med butikkens duge og løbere. Kom og bliv inspireret!

OBS Masser af gode juletilbud!!!

 

19. oktober 2013:

Alle GAARDHAGEN herreskjorter sælges til enhedspris 500,00 kr. (reststørrelser)

 

17. oktober 2013:

Smykker fra Character udgår af butikkens sortiment. Sælges derfor - 25 %, som fratrækkes ved kassen!

 

17.september 2013:

Arrangementet HØR OM HØR I HØRHUSET onsdag, den 18. september er desværre aflyst p. g. a. sygdom. Samme arrangement afholdes

onsdag, den 16. oktober kl.15.00.

 

 

26. juni 2013:

Kom og oplev DET RULLENDE HØRVÆRKSTED på p-pladsen uden for Butik Hørhuset

fredag, den 19. juli kl. 12-16.

Iklædt hørdragter fra 1700-tallet viser gruppen, der kalder sig Det Rullende Hørværksted, hørrens vej fra plante til spundet hørgarn:

brydning, skætning, hegling og til sidst spinding. En spændende proces, som I selv kan få lov at deltage i, dvs. EN OPLEVELSE FOR HELE FAMILIEN!

Der er gratis adgang.

 

21. juni 2013:

Løberen LØNSTRUP, vævet på Klässbols Linneväveri i anledning af Hørhusets 10-års jubilæum i år, har allerede vist sig at være en stor succes. Se løberen under SORTIMENT: Klässbols boligtekstiler

                                                                                               Tilbage til hovedmenu

Ultimate Web